Radioen kan skabe billeder inde i vores hoveder. Billeder, som vi helt selv er herrer og damer over. Mediet giver mulighed for, sammen med lytterne, at skabe et fiktivt rum, hvor der er uendeligt højt til loftet. For Søren Dahl var det fiktive rum en af de største åbenbaringer, da han første gang lavede radio - at radiorummet kan opleves helt fysisk blot ved hjælp af ord og lyd. I julekalenderen "Tiske og Taske", makkerparrets første opgave som radiofolk, med trolde, vandmøller, nisser og borgmestre var det netop lydene, der sammen med ordene udgjorde alle kulisser.
I Café Hack, der kører på syvende år, er rummet dog alt andet end fiktivt. Gæsterne og publikum er live og i øjenhøjde, og kunsten her er at skabe nærvær og stemning. Ikke kun på caféen, men også blandt lytterne. Værten Søren Dahl siger om programmet: "De samtaler jeg har med mine gæster opleves mere tvangfrie og intense, når vi sidder omgivet af brunchspisende og glade gæster. Det føles mindre alvorligt at tale sammen - der er grobund for hudløse ord og meninger."
UDSENDELSER/PROGRAMMER
2009 – Café Hack sendes nu på syvende år som landets mest lyttede radioprogram med mere end en million lyttere søndag formiddage kl. 10.03-12.00. Café Hack kan høres hver søndag hele året.
2008 - Café Hack sendes nu på sjette år, og har omkring en million lyttere søndag formiddage kl. 10.03-12.00. Café Hack kan høres hver søndag hele året.
2007 - Café Hack sendes på nu femte år, som et af landets mest lyttede radioprogram med over 700.000 lyttere søndag formiddage kl. 10.03-12.00. Café Hack kan høres hver søndag hele året.
Følg med på www.dr.dk/cafehack og www.cafehack.dk
2006 - "Så slap dog af" blev sendt hver søndag kl. 15-17 på DR P4 i maj, juni, august, september og december.
2006 - "Post Danmark Rundt". Søren Dahl og "Finn Nissen" (Viggo Sommer) rejste med cykelløbet rundt i Danmark og sendte 2 timers direkte radio fra alle startstederne med besøg af borgmestre, musikere og andet godtfolk fra hele landet.
2003 - P4 underholdningsprogram "Cafe Hack".
2002 - P3 Julekalenderen "Lille Antons Jul".
2001 - P3 Julekalenderen "Tiske og Taske.
copyright 2012